lørdag den 14. juni 2014

"Bytur"

Det er lørdag og jeg har sovet længe :-) Skolebussen, som holder parkeret lige uden for vores vinduer, startede først kl 6:00 idag! Og han gasser ikke for lidt op! Uha, uha med dieselpartiker som bliver ledt ud på rekordtid! - Om lørdagen er det kun 6.-8. klasse, som går i skole, så vi nyder at holde lidt fri her til formiddag. Vi har været en lille tur rundt på egen hånd og fået handlet nogle flere grønsager, brød og vaskepulver fra nogle af de små lokale butikker. En af de store drenge har lovet at følge med os en tur ned til floden i morgen. Det glæder jeg mig til. Temperaturen er steget lidt her til middag, så nu nyder vi en god bog på terrassen, inden vi igen begiver og hen til børnene. Jeg skal have mine Story Dices med. De er en rigtig god indgang til at få børnene i tale og kan bruges på mange måder. Solen har vi ikke set de sidste par dage, så tøjvasken er udsat til den kommer igen!

1 kommentar:

  1. Hej Anne. Nu prøver jeg så selv igen. Julie hjalp mig i lørdags, efter 3 mislykkede forsøg i sidste uge. Hun var her med drengene for weekend'en, hjemme hos dem selv stod den på sommerfest lørdag- her havde vi så også "fest" med Johannes og Vilhelm!!! Hvor er det spændende at følge dit liv på denne måde- tingene bliver virkelig sat i perspektiv - den danske folkeskole med eller uden inklusion er godt nok langt fra "din" skole! Her har vi stadig flot sommervejr, ja faktisk så godt, at haven mangler vand! Vi spiste vores egne, første kartofler i lørdags, J og V var medtil at grave dem op, stor fornøjelse, og de forsvandt med lynets hast om aftenen, dyppet i sovsen til "forloren hare", mormormad! Ha' det godt og fortsat held og lykke med projektet! Jeg hilser fra Thomas.

    SvarSlet