Eksamenstid

I denne uge er der eksamen på skolen og stemningen er spændt, ikke mindst blandt lærerne. Lærke har været i køkkenet et par dage og sammen med gartneren har hun klippet de små hække så fint. Jeg har været på kontoret og fået lov at læse en del journaler på børn, som ikke længere bor på BG centret. Jeg har også bedt om at få lov at se nogle af de nuværende børns journaler. Det skal blive spændende - ikke mindst at se, hvilke børn der har en sponsor allerede, og hvem der stadig mangler. I går kom social worker Okai pludselig trækkende med en flot rød mountainbike. Det viste sig at være en gave til et af børnene fra hans sponsor. Okai havde købt den i Nairobi for Ksch 9.600, dvs kr 650,-. SÅ DEJLIGT at se glæden i den store drengs øjne, da han trak afsted med den.

I søndags var der besøg fra en anden kirkelig organisation. Ved middagstid myldrede der pludselig omkring 100 mennesker ind. Allerflest voksne! De satte som det første et musikanlæg op i den store spisehal. Du godeste, en larm! Børnene flokkedes om højtalerne. Det stod i skærende kontrast til den dejlige børnesang, vi lige havde overværet, da lille Grace på 14 år stod for søndagens "gudstjeneste". En af de store piger greb en af de kæmpestore plast vaskebaljer og en højhælet sko, og så blev der ellers trommet de mest fantastiske rytmer. Og danset og sunget, så det var en fryd! Så langt at foretrække frem for den elektroniske larm, synes jeg. Men børnene var henrykte, og det var da også et fantastisk afbræk i deres hverdag. Ved 14:00 tiden var maden klar, - til mere end 200 mennesker. Rigtig mange havde været i køkkenet og hjulpet til med at snitte kål. Den stod på ris og kål og et stykke banan pr mand. Det smagte fantastisk, så det var sikkert kogt på gedekød. Efter frokosten havde Lærke aftalt følgeskab af en af de store drenge. Han tog os med ud på en lang gåtur ned til floden og en stor metalbro. Vi havde følgeskab af fire andre mindre børn og den ene af gæsterne. De to af børnene klamrede sig til vores hænder, da vi skulle over broen, og angsten stod i deres øjne. Jeg holdt pause og kikkede lidt på de græssende geder, inden vi vendte hjemad. Rigtigt dejligt at se lidt Kenyansk Countryside til fods. Så kunne vi nå at se lidt nærmere på både smukke blomster og fugle, og at få hilst på nogle flere lokale.

I dag onsdag har vi været inde i Ruiru efter ny forsyning af drikkevand, som det primære, men det var nu også dejligt at nå en tur rundt i supermarkedet efter andre fornødenheder og for mit vedkommende mere airtime, så jeg kan holde liv i bloggen her.

To repræsentanter fra gæsteorganisatioben

Tilskuere fra søndagens fodboldkamp

Treårige Vincent charmør