fredag den 20. juni 2014

På tur med 1. og 2. klasse

Eksamen er overstået, og der er ingen skolegang idag fredag og heller ikke på mandag. I stedet skal 1. og 2. klasse på tur til David Sheldricks Wildlife Trust og se på babyelefanter. Afgang kl 8:00 med bussen fyldt af 46 forventningsfulde børn, 4. lærere, chauffør Paul og Lærke og jeg plus forsyninger til hele dagen. Endnu et par lærere blev samlet op på vejen imod Thika Road, så var den 33 personers bus vist også fuld. Vi bøjer reglerne lidt, som Paul udtrykte det! Og så af sti afsted imod Nairobi, på kryds og tværs igennem  byens morgen trafik. Biliosen er ubeskrivelig og uudholdelig. Hver gang det går ned ad bakke, sætter bussens fartalarm i at hyle, og når det går opad, maser den motor, som på de daglige ture rundt efter skolebørne, vist sjælden kommer højere end til 2. og måske kort til 3. gear. Paul har travlt med at fortælle os om alt, hvad vi passerer på vejen. Kl 10:15 er vi fremme. Ved første gate er der for lang kø, så efter et kik på et par vortesvin fortsætter vi til en anden gate.
Her bliver vi underholdt af en flok Bavianer, mens vi venter på at blive lukket ind til elefantungerne.
Årh, hvor de var kære. Fra 3 måneder til 5 år var de. Frygteligt at høre, hvor mange elefantungerne, der bliver fundet efterladt af deres mor, der som oftest er blevet offer for krybskytteri, drevet af jagten på elfenben!
Nogle af dem kunne selv holde sutteflasken.
Andre var for små. Men kunne dog demonstrere en ordentlig tår den anden vej!
Vi fortsatte imod Mamba Village. Aldrig har jeg set så mange krokodiller på et forholdsvis lille sted. De lå nærmest døde hen, men der var altså liv i dem, og skræmmende var de.
Vi begav og imod legepladsen. Og hold da op med børn der var. Da vi kom var den første P-pladsen fyldt af busser, og der var fire store busser på den anden og et par Matatu'er. Børnene var henrykte og linede pænt op og ventede på karusselturen.
Endelig blev det BG børnenes tur
Inden vi vendte hjemad blev der delt boller og mælk og sugerør ud.
Kl 15:30 var der afgang. Uf, for en trafikos, vi igen skulle udsættes for. Vi sneglede os tilbage tværs igennem Nairobi, og efter endnu en solid omgang African Dance på de lokale jordveje, fik vi sat en del af både børn og voksne af på vejen, inden vi nåede tilbage til BG centret kl 18:30. Yes, just in time, inden det blev mørkt. High five til vores fantastiske chauffør, som fik os sikkert igennem hullerne og de skarpe skærver på jordvejen. En på alle måder vellykket dag, som børnene helt sikkert vil tale om længe. En tiltrængt en på opleveren har de fået, takket være en fantastisk indsat af såvel lærerne, mama's, security og ikke mindst vores chauffør Paul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar